|Startsida | Sångare | Kreatörer | Libretton | Operahus | Min operavärld | Operalogg | Sökord |
Musik: Christoph Willibald Gluck Text: Pierre-Louis efter Calzabigi
För att få tillgång till librettot måste du lägga upp ett konto och registrera dig på Karadar.Gratis i 1 månad.
Premiär på Burgtheater i Wien den 5 oktober 1762.Sett föreställningen: 14.11.2004 Den Kongelige Opera Köpenhamn
| Roll | Rösttyp | Sångare |
|---|---|---|
| Orfeus | alt | Hanne Fischer |
| Eurydike | sopran | Gisela Stille |
| Amor | sopran | Ditte Höjgaard Andersen |
Kunstneren, musikeren og komponisten Orfeus sörger over tabet af sin elskede Eurydike. Ensom og fortvivlet baerer hann smerte, som ogsa finder udtryk i korets stemmer, der synger gennem hans sind. "Kom tilbage, Eurydike, för dödens port bliver låset bag dig!"
Gennem sin musik söger Orfeus vej ud af pinen, men kan ikke. Han kalder pa sin elskede, men ingen svarer ham mere. Hvor der var musik, var der håb; nu er der ingenting. Hans sorg slår ud i vrede mod alt det, som han hidtil har troet på, guderne,hans egne iboende kraefter: 'I som har magt over liv og död, I råder över os med umenneskeligt vanvid... Jeg vil trodse min skaebne..."
Da kommer Amor ham til hjaelp: "Du som för kunne drage stene og traeer til dig med sang, besvaerg de mörke magter og bryd dödens tvang. Da skal du fa Eurydike tilbage." Amor synger om det instrument, musikken, som Orfeus mestrer bedre end nogen anden. Det er gennem den - musikken - at han kan vinde Eurydike, hendes sjael, hendes ånd tilbage. Men der er en betingelse: "Hvis Eurydike fölger dig, må du ikke rette dit blik mod hende. Og griber du ud efter hende, vil du miste hende for evigt!
"Hav tillid til kaerligheden; dens magt er stor", synger det i Orfeus' hoved. Han mindes om foråret, nar traeerne grönnes og blomsterne springer ud - når musikeren inspireres og gode tanker födes.Kaerligheden er bans håb. Uden den, ingen musik. Og uden den, ingen Eurydike. Han beslutter at tage udfordringen op og accepterer betingelserne.
Alt - sorg, kaerlighed og håb - strides I Orfeus. Under sit arbejde med vaerket oplever han en sand skabelseskamp, hvor hans daemoner driver deres djaevelske spil til det yderste. "Hvad vil du her i stivnede tiders forstenede endelöshed?" lyder det fra hans sinds undergrund. "Hellere traellekår,hjertesorg, armod, alderdom, vanheld og ringeagt i dagens lys, end vaere hersker her bos os!" Men Amor har ikke talt forgaeves. Orfeus besvaerger sine daemoner med sang og musik. Han trygler dem om at vaekke den kaerlighed, der engang var, og före Eurydike til ham. Og se om ikke skumringen deler sig. Orfeus sanser sin vej gennem smerten - ind til Eurydike i Elysium.
I Elysium befinder Eurydike sig i en uenelighed af harmonisk ro. Orfeus gribes og henrykkes over oplevelsen af denne fred, hvor ingen smerte findes, og hvor han skal möde sin Eurydike. Men ogsa hun er en del af Elysiums fred,hensunken I kölig hengivenhed. Orfeus vil varme hende, men må ikke se på hende kun sanse hendes sjael og ånd.Eurydike ser ham, der ikke må se hende.For hende bliver det et dilemma, om hun skal vaelge at fölge ham på bekostning af den evige, smertelöse fred,men Elysiums ånder hjaelper hende på vej: Blidt skubber de hende over til Orfeus.
På vej ud begynder deres kamp for at finde hinanden igen. Eurydikes laengsel efter hans lidenskab er vakt, men hvordan kan hun tro, at han stadig elsker hende når ikke han vil se hende i öjnene? Fortvivlet hörer Orfeus sin elskede kraeve bevis for hans kaerlighed, idet hun minder ham om den lykke, de engang havde sammen. Men hvordan kan hun tvivle på hans kaerliighed? Hun söger hans öjne. Han laenges efter hendes varme. Hun beder ham give sig sit blik; han naegter först men fölger till sidst sitt hjerte, vender sig mod hende - og sanser blot hendes döde krop. Han har mistet hende for evigt!Nu falder Orfeus' verden sammen:"Hun er död,min Eurydike..."Fölelsen af fuldstandig at have fejlet fylder ham: 'Min dag er blevet grå, min nat uden stjerner. Den gang hun var mig naer, blev alting smukt; ah, det var at leve, at digte!"Håblösheden griber ham. Tabet af Eurydike er vaerre end för deres mode i Elysium. Og nu beslutter Orfeus, at döden ikke skal skille dem mere. Han vil tage sit eget liv for i döden at forene sig med Eurydike.
På Jorden
Men det synes Amor er en rigtig dårlig idé og blander sig derfor med en appel til Orfeus' visdom. Amor bringer ham partituret til et stort musikvaerk. Og ud af de mange nodesider dukker Eurydike! Dette er Orfeus' vaerk. Og heri lever Eurylike, ligesom hun for evigt vil vaere bans muse. Orfeus har genfundet hendes sjael,hendes ånd. Så sandt som: "Hvor der er kaerlighed, gror skönhed."
Om du köper dina biljetter på nedanstående länk så får jag en liten provision
Du kan köpa cd-skivor till bra pris och dessutom får jag en liten provision om du klickar och gör ett köp på nedanstående länkar:
Adress:http://www.mogensoperasidor.se/orfeusocheurydike.htm