Musik: Claude Debussy Text: Efter Maurice Maeterlincks skådespel
För att få tillgång till librettot måste du lägga upp ett konto och registrera dig på Karadar.Gratis i 1 månad.
Uruppförande: Paris, Opéra- Comique 30 april 1902. Svensk premiär: Stockholm, Operan 18 januari 1926. Sett föreställningen: 4.3.2007 Den Kongelige Opera Köpenhamn
| Roll | Rösttyp | Sångare |
|---|---|---|
| Arkel | bas | Stephen Milling |
| Arkel | bas | Anders Jacobsson |
| Pelléas | tenor | Palle Knudsen |
| Golaud | baryton | Johannes Mannov |
| Geneviève | mezzosopran | Anette Bod |
| Mélisande | sopran | Elisabeth Jansson |
| En läkare | bas | Anders Jacobsson |
| En läkare | bas | Morten Lassenius Kramp |
| Yniold | sopran | Vibeke Kristensen |
| Ung flicka | Emilie Hovkjaer Jörgensen |
Golaud er faret vild under en jagt. I skoven finder han en mystisk pige siddende ved en kilde og fornemmer, at hun må være prinsesse. Men det eneste hun fortæller ham, er hendes navn: Mélisande.Golaud får overtalt hende til at følge med ud af skoven.
Familien er samlet omkring bordet. Geneviéve læser et brev højt fra Golaud; han skriver, at han nu i seks måneder har været gift med Mélisande. Han ønsker at vende hjem sammen med hende,men frygter reaktionen fra kong Arkel, der har anlagt et politisk fornuftsægteskab for ham.Arkel lader dog Golaud vende hjem som ønsket.Pelléas beder Arkel om lov til at besøge sin døende ven Marcellus, men Arkel vil ikke have, at han rejser; han skal blive hos sin døende far.
Mélisande er ankommet til slottet, og Geneviéve konfronterer hende med den mørke verden, hun har kommet til. Pelléas slutter sig til dem, og sammen ser de skibet, der bragte Mélisande, forsvinde i uvejret på havet.
Pelléas og Mélisande sidder ved de blindes kilde.Pelléas spørger Mélisande om hendes første møde med Golaud i skoven - og hun fortæller ham sandheden. Under deres snak leger Mélisande med sin vielsesring - men hun taber den, og den forsvinder i kildens dyb. Klokken slår tolv.
I samme øjeblik styrter Golaud med sin hest. Da han vender hjem forsøger Mélisande at pleje hans sår, men han afviser hende. Mélisande indrømmer, at hun ikke befinder godt sig på det mørke slot. Idet Golaud griber hendes hånd for at trøste hende, opdager han, at ringen på hendes finger er vaek. Han beordrer hende til øjeblikkeligt til at lede efter den og foreslår, at Pelléas hjælper hende.
Pelléas og Mélisande kommer til grotten, hvor hun har fortalt Golaud, at ringen er tabt. De afventer, at månens stråler skal oplyse grotten for dem, så de kan gå derind. Men da de får øje på tre sovende skikkelser, gribes Mélisande af frygt, og hun og Pelléas forlader stedet.
Mélisande synger en sang og leger med sit lange hår mens Pelléas beundrer hendes skønhed. I morgen skal han rejse og vil kysse hende farvel. 1 deres afsked spindes Pelléas ind i Mélisandes hår, og han gribes af sine stærke følelser for hende. De overraskes af Golaud, der irettesætter dem for deres barnlige opførsel.
Golaud fører Pelléas ned i en hule under slottet hvor der stinker af død og fordærvelse. Pelléas kan ikke holde lugten ud og forlader hurtigt stedet.
Uden for hulen ånder Pelléas lettet op. Golaud advarer ham og siger, at han skal holde sig på behørig afstand af Mélisande.
Golaud plages af jalousi. Han udspørger sin søn i første ægteskab, Yniold, om han kender noget til Pelléas og Mélisandes forhold. Han beordrer drengen til at udspionere Mélisandes værelse, og drengen kan berette, at Pelléas er derinde sammen med hende. Golaud stiller det ene spørgsmålter det andet, og til sidst må han give slip på den skræmte dreng.
Pelléas fortæller Mélisande, at hans far har det bedre. Han ønsker at møde Mélisande ved kilden samme nat for at sige farvel en sidste gang.
Arkel mener, at tingene vil forandre sig nu, da Pellas' far er i bedring. 1 en fortrolig samtale fortæller han Mélisande, at hendes liv på slottet snart vil gå lysere tider i møde. Golaud dukker op, såret. Synet af hans hustrus uskyldige øjne opflamer ham, og ude af stand til at styre sit temperament trækker han hende gennem rummet ved håret.
Pelléas og Mélisande mödes vid kilden, og Pélleas indrömmer sin kaerlighed til hende. Hun gengaelder hans fölelser, men frygter, at nogen skal se dem sammen. Pélleas omfavner og kysser hende. I det samme opdager de Golaud, som ma have set alt. Han traekker sil svæird og draeper Pelléas mens Mélisande flygter, lettere såret.
Mélisande ligger såret på sin seng efter kampen med Golaud, men laegen mener ikke, at hendes tillstand er dödelig. Da Mélisande vågner, kraever Golaud en privat samlale med hende. Han sporrer indgående til hendes og Pelléas" forhold og da de övrige folk igen kommer ind, er Mélisande udmattet, at kun knapt, kan holde sit nyfödte barn i armene...
Luc Joosten
Oversaettelse: Ericae Alfhild Fomsgård
Om du köper dina biljetter på nedanstående länk så får jag en liten provision
Du kan köpa köpa inspelningarnatill bra pris och dessutom får jag en liten provision om du klickar och gör ett köp på nedanstående länkar: